Kontakt ang. Farveprisen

Tlf. 32 63 03 70




Ole Draborg
Direktør
 

Sedenhuse i Odense er modtager af Farveprisen 2010

Sedenhuse er et bofællesskab for unge mennesker med Downs Syndrom, og er opført i 2009 af Odense Kommune og tegnet af Arkitektfirma
A/S Hune & Elkjær i Århus. Bofællesskabet rummer 40 boliger, et fælles dagcenter og en multihal.




I begrundelsen for valget af bofællesskabet står:

” ... Sedenhuse udmærker sig ved et bevidst og velgennemtænkt brug af farver. Fra det første møde: En sjælden stoflighed i farvernes spil - den gule facade i genbrugssten
med changerende røde, brune og sorte sten. De grønne og orange facadeplader og den ovale hal, som i røde og gule nuancer vokser én i møde. Og indenfor, hvor farverne visuelt
knytter huset sammen og skaber tryghed og oplevelser for beboerne. Velgennemtænkt, velovervejet, velgennemført! ”.


Årets farvepris bliver delt mellem bofællesskabet og arkitektfirmaet, som modtager henholdsvis 100.000 kroner og 50.000 kroner. Prisen bliver overrakt
ved en reception d. 26. maj. Det nærmere tidspunkt vil blive offentliggjort snarest.

I næste nummer af De Farver er der en større reportage fra dette års modtager af Farveprisen.

>> Se flere billeder af årets Farveprismodtager.


Max Grønbæk deltog i verdensmesterskabet WorldSkills


Danske Malermestres Farvepris


Farver giver liv og sjæl i et byggeri. For folk, der færdes og bor i et byggeri, er det væsenligt, at bygningen ikke bare er farvesat tilfældigt og i sidste øjeblik. 
 

Prisen har til formål at fremme malerfagets interesser ved at belønne initiativer, der er til glæde for faget.
I bedømmelsen fokuseres der på, at byggeriets farvesætning er gjort til en central og fremtrædende del af projektet. Det er afgørende for tildelingen af prisen, at malerarbejdets udtryk og brugen af farver er en del af bygningen på lige fod med arkitektur, materialevalg, inventar etc.
Der lægges vægt på, at farvesætningen er innovativ, fortæller en historie, udfordrer og inspirerer.

Prisen blev indstiftet i 2006 af Kirsten og Freddy Johansens Fond. Freddy Johansen er tidligere malermester.

 


 

Bedømmelseskomiteen 2010

 

  • Glenn Larsen, formand Danske Malermestre
  • Ole Draborg, direktør Danske Malermestre
  • Pia Wiberg, arkitekt, formand for Danske Ark, WITRAZ Arkitekter
  • Sven Felding, arkitekt, rektor på Kunstakademiets Arkitektskole
  • Knud Erik Busk, adm. direktør, Kuben Byg P/S
  • Ingela Skytte, billedkunstner
  • Kim Vestergaard Laustsen, malermester, Malermestergruppen A/S
  • Leon Telvig, malermester
     

Om Danske Malermestre